top of page

JENS THOMAS

ARNFRED

 arkitekt debattør skribent 
under konstruktion 

woodstock

Den centernære skrånende grund ned til jernbanen i Borås   skulle byudvikles og den ivrige stadsarkitekt Thomas Rossing inviterede Snøhetta og Vandkunsten til at udarbejde et bebyggelsesforslag. Det var sjovt.

Vi forestillede os at den svenske skogsindustri ville påskønne træbyggeriets tilbagekomst  i boligbyggeriet og disponerede slanke huskroppe omkring smalle, bilfrie gadeforløb. Boligstængerne blev fra 2 til 9 etager alle opført i træelementer. Det dristige projekt skulle danne rammen om en boligudstilling, der skulle vise omverdenen hvordan byggeriets ressourceforbrug og dårlige CO2 regnskab kunne håndteres med omtanke og arkitektonisk kvalitet. 

Også Sverige kunne have godt af at forstå, at urbanitet er andet om mere end asfalt og etagebyggerier i beton og træhusprojektet kunne  have demonstreret de sidst indvundne forskningsresultater. 

De mange møder, rejser, og modeller skulle imidlertid vise sig ganske overflødige. Da det kom til stykket, havde projektet ingen politisk forankring.  Igen sad man dér med håret i postkassen og et drømmeprojekt i pap og papir...

bottom of page