Tænk at vi fik lov til at bygge for storkapitalen på en gammel losseplads i Gentofte ud til Lyngbyvejen.

 

Vi fik tildelt opgaven efter et par interviews. Det var en kæmpeopgave og et honorar, vi kunne forstå. Klaus Nielsen var ingeniør, og det hele skulle gå stærkt. Ikeas byggeleder var dygtig og Jan Albrechtsen fik demonstreret sin overlegne evner som arkitekt-  og projekteringsleder.

​

Vi prøvede at ramme en 'tone'  i udtrykket, der - somehow - var beslægtiget med Ikeas spirit og varesortiment. Peter Olesen kunne ikke li' udtrykket og Ingvar Kamprad var ikke begejstret for den grå tristesse.

​

Selv var vi stolte over et hus, der ikke følte sig forpligtiget til at pynte. Lossepladsen var en realitet og larmen fra Lyngby-vejen kunne vi jo ikke dæmpe.